Nyhedsbrev december 2019

Med dette nyhedsbrev ønsker Vennekredsen for Kaj Munks Præstegaard alle en glædelig jul og en tak for fremmøde til vore arrangementer i 2019.

Vi har 2020 programmet klar i overskrifter. Der kommer naturligvis mere senere, men reserver allerede nu datoerne:

  • Jul i Præstegaarden

  • De farlige kvinders ø - Sprogø

Datoer 2020

D. 2. marts 2020 generalforsamling på Præstegaarden kl. 19.30


 

Lørdag d. 4. april 2020 kl. 9.30-15.00 Forårsarrangement.

Morgenandagt i Vedersø kirke.

Foredrag ved sognepræst ved Husby Kirke Jakob Sandal.

Jakob Sandal vil bla. fortælle om sine udsendelser som feltpræst i Afganistan, Irak og Balkan.

Foredrag ved Flemmig Rishøj. Rejseleder, tidligere sognepræst og missionær.

Emnet er: Kvinderne på Sprogø. ”De farlige kvinders ø.”


Fredag d. 18. september markerer vi Vennekredsens 10 års jubilæum.

Programmet er ikke endeligt fastlagt, men det bliver et eftermiddags-arrangement i Præstegaarden. Vi vender tilbage med detaljerne.


Kaj Munks Præstegaard (Ringkøbing Skjern Museum) holder naturligvis både 4. maj og Valdemarsmøde 15. juni. Mere herom senere.


 

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen for Vennekredsen for Kaj Munks Præstegård

Den Blå anemone

Kaj Munk 1943

Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.

 
På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: »Den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer«.

 
Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

 
Hvad var det dog, der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden«. da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad.

 
For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor! 

Hjemmesiden er senest opdateret den 14. februar 2019