Vedtægter for:

Vennekredsen for den selvejende institution Kaj Munks Præstegård i Vedersø.

§1

Vennekredsens formål er at støtte den selvejende institution Kaj Munks Præstegård i Vedersø i praktisk og økonomisk henseende og udbrede kendskabet til institutionens virke, samt gennem foredrag og andre arrangementer at øge medlemmernes og offentlighedens interesse for digterpræsten Kaj Munks liv og virke.

 

§2

Vennekredsen har hjemsted på Vedersø Præstegård, Vesterhavsvej 7, Vedersø, 6990 Ulfborg.

 

§3

Som medlem af Vennekredsen optages enhver, der betaler det årlige kontingent.

Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling og anvendes til de i § 1 nævnte formål.

Udmeldelse kan ske til en 1. januar.

Medlemmer har gratis adgang til institutionen.

 

§4

Vennekredsens regnskabsår er kalenderåret.

Regnskabet føres af den valgte kasserer og revideres inden generalforsamlingen af den valgte revisor.

Regnskabet kan føres af institutionen og optages som en særskilt konto, der revideres sammen med institutionens regnskab jf. institutionens vedtægter.

 

§5

Vennekredsen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer valgt på generalforsamlingen, der tillige vælger 2 suppleanter.

Efter tur afgår på ulige årstal 2 medlemmer og på lige årstal 3 medlemmer.

Genvalg kan finde sted.

Suppleanterne er på valg hvert år og kan ligeledes genvælges.

 

§6

Lønnede personer ansat på institutionen er ikke valgbare til bestyrelsen.

Institutionens leder og andet personale kan efter aftale deltage i bestyrelsens møder.

 

§7

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær.

Der skal afholdes mindst 2 bestyrelsesmøder årligt.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

 

§8

Bestyrelsen udpeger et medlem af bestyrelsen til institutionens bestyrelse, jf. institutionens vedtægter.

 

§9

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.

Indvarsling skal ske med mindst 4 ugers varsel ved meddelelse til medlemmerne.

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal meddeles formanden senest 7 dage før generalforsamlingen.

 

§10

Generalforsamlingens dagsorden skal omfatte følgende punkter:

1.      Valg af dirigent.

2.       Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

3.      Aflæggelse af revideret regnskab.

4.      Fastsættelse af kontingent.

5.      Indkomne forslag.

6.      Valg af medlemmer til bestyrelsen.

7.      Valg af suppleanter.

8.      Valg af revisor.

9.      Eventuelt.

Hvert medlemskab har 1 stemme på generalforsamlingen. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Afstemningen skal være skriftlig, såfremt 1 medlem fremsætter begæring herom.

 

§11

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen finder anledning hertil, eller når mindst 10 medlemmer har fremsat skriftlig begæring herom med angivelse af dagsorden.

I sidstnævnte tilfælde afholdes generalforsamlingen snarest muligt og senest 3 uger efter begæringens modtagelse.

 

§12

Vedtægterne kan ændres af generalforsamlingen, såfremt forslag herom er optaget på dagsordenen.

Vedtagelse kræver, at 2/3 af de fremmødte stemmer for.

Er flertallet ikke tilstrækkeligt, kan der indkaldes til en ny generalforsamling med mindst 14 dages varsel.

Til forslagets endelige vedtagelse kræves da, at et simpelt flertal af de fremmødte stemmer for.

 

§13

Opløsning af Vennekredsen kan kun ske ved vedtagelse på 2 efter hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst 14 dages mellemrum.

 

§14

I tilfælde af Vennekredsens opløsning tilfalder dens aktiver den selvejende institution Kaj Munks Præstegård i Vedersø.

 

§15

Vedtægterne træder i kraft den 16. august 2010 efter vedtagelse på den stiftende generalforsamling, der fandt sted på Vedersø Præstegård den 16. august 2010.

 

Kaj Munks Præstegård i Vedersø, den 16. august 2010.


Jens Olufsen

Dirigent

 

Valgt bestyrelse:

Knud Tarpgaard         

Tage Elkjær            

Rita Sønderby            

Leo Toftgaard            

Jon Høgh